Publiceringsdato
11/02/23

Senest opdateret
17/02/23

Forfatter
Steffen Fonvig

Antal visninger
594

Publiceringsdato
11/02/23

Senest opdateret
17/02/23

Forfatter
Steffen Fonvig

Antal visninger
594

Verden er i stigende grad blevet mere digital og meget af vores daglige færden både på arbejdet og i privaten foregår på nettet. Internettet har rigtig mange fordele og der er nærmest uendelige muligheder, men med sådan en frihed kommer også farer i form af phishing, identitetstyveri og andre former for såkaldte cybercrimes – altså forbrydelser, der sker på nettet. Det kan godt virke skræmmende, men heldigvis er der masser af ting, du selv kan gøre for at sørge for, at du og din identitet og alle dine personlige oplysninger er sikre på nettet. Læs med her for at finde ud af, hvad du kan gøre.

Hold dig opdateret

Et vigtigt element i internetsikkerhed er at holde sig og alle sine enheder opdateret med den nyeste version. Sørg derfor altid for, at din computer, smartphone, tablet, etc. har den nyeste version af styresystem, webbrowser og antivirusprogrammer. Opdateringer er vejen frem!

Sørg også for, at du altid har stærke og varierede passwords og skift dem ofte. Et godt password er på mindst otte karakterer og består af både store og små bogstaver, tal og specialtegn. Det kan ganske givet godt være svært at holde styr på alle de passwords, vi har, navnlig fordi der skal passwords til nærmest alt disse dage. Der er dog hjælp at hente, for der findes faktisk nogle virkelig smarte apps til at hjælpe dig med at holde styr på dine passwords. Disse apps kaldes for password managers og for at nævne et par stykker, så er der blandt andet LastPass, 1Password og Dashlane. Det gode ved en password manager er, at du på den måde kun skal holde styr på ét password – nemlig det password, du vælger til din manager. Herefter holder din password manager styr på alle de andre.

Sikker færden på nettet

Et andet interessant emne i forhold til internetsikkerhed er spørgsmålet om spil på nettet. Der er nemlig mange mennesker, der godt kan lidt at spille forskellige spil på nettet såsom Omaha poker og lignende spil og det er der god grund til. Omaha er nemlig et sjovt spil, der til forveksling minder om den populære pokervariant Texas Hold’Em. Begge varianter er meget populære at spille på nettet, men ligesom online shopping eller enhver anden niche, hvor der er penge og personlige oplysninger involveret, så bliver spørgsmålet hurtigt: ”Hvordan holder man sin identitet sikker og beskyttet, mens man spiller på nettet?” Et af de helt store online kasinoer er PokerStars og de gør meget for at holde dig beskyttet som bruger. Blandt andet bliver alle dine indsatser holdt på en separat konto og dine personlige oplysninger bliver krypteret og behandlet i overensstemmelse med den gældende GDPR-lovgivning. Du kan derfor godt vide dig sikker, når du spiller på nettet – i hvert fald med de store, anerkendte virksomheder.

Brug fornuften

Og lige her er der nemlig også en anden ting: Jo mere kendt, en hjemmeside er, og jo mere legit, den ser ud, jo mere sikker er den generelt også. Priser, der er for gode til at være sande, hjemmesider, der ser billige ud, og sider der er oversat til dårligt dansk, er generelt tegn på, at du skal holde dig væk fra dem.

Phishing er betegnelsen for den slags mails og beskeder, der bliver sendt ud med henblik på at franarre dig personlige oplysninger. Det kan for eksempel være en besked, der virker til at komme fra din bank, men som alligevel ikke er helt rigtig. Ofte med disse mails er de nemlig dårligt oversat til dansk, grammatikken halter og selvom det godt kan ligne, at de kommer fra en oprigtig afsender, så er afsenderadressen tit forkert, der er skrevet det forkerte navn på (eller slet ikke noget navn) og formuleringen lyder bare ikke helt rigtig. Husk, at din bank, officielle myndigheder eller politi aldrig vil bede dig om at udlevere personfølsomme oplysninger over mail. Hvis du er i tvivl, om en mail er ægte eller ej, så ring til din bank eller den virksomhed eller person, der skulle have sendt mailen.

Øvrige gode tips

Hvis du holder dig til disse tips, så er du allerede godt på vej til sikker færden på nettet. Der er dog et par andre ting, du også kan gøre. Brug for eksempel en VPN for ekstra beskyttelse, vælg et godt og sikkert webhotel til din virksomhed og sørg for, at du altid har et opdateret virusbeskyttelsesprogram.