Hvilket webhotel skal jeg vælge

Som med alt andet i livet, hvad end det er en livspartner eller et webhotel, så skal du se på hvad dine behov og krav er. Men hvis du ikke har den store forståelse og kundskab til webhosting så kan det selvfølgelig være svært, men nogle af de ting jeg anbefaler at du ser efter og er ting som er inkluderet hos både One.com, Simply og Dandomain er:

  • Gratis SSL certifikat
  • Høj oppetid
  • God support

Dette er selvfølgelig bare nogle af de mange parametre som er vigtige når det kommer til valg af webhotel-udbyder til sin hjemmeside.

Gratis SSL-certifikat

Når du besøger en hjemmeside uden SSL-certifikat og uden HTTPS-protokol, så vil du få en advarsel får du bliver videreført til hjemmesiden på det pågældende domæne, dette skræmmer væk størstedelen af dine besøgende, hvilket jo ville være frygteligt dumt.

Dette kan du undgå ved at køre HTTPS-protokol på din hjemmeside ved at have et aktivt og gyldig SSL-certifikat. At forstå HTTPS og SSL-certifikat er ikke let, men det er kort fortalt en sikkerhedsbarriere som krypterer den data som sendes mellem din hjemmeside (webhotel) og den besøgende på din hjemmeside.

Et SSL-certifikat kan koste rigtigt mange penge, men hos de fleste webhotel-udbydere kan du få dette gratis og dermed få det man kalder en sikker forbindelse og undgå at dine besøgende får denne advarsel når de besøger din hjemmeside.

Høj oppetid

Det som menes med oppetid, er den mængde tid serveren hos din webhotel-udbyder er aktiv og online. Som alt i verdenen er ingenting perfekt og selv de bedste og største webhoteller kan gå i stykker og en server kan gå ned, hvilket betyder at din hjemmeside ikke være vil tilgængelig.

Dette er endnu værre end at dine hjemmeside ikke er sikret med et SSL-certifikat og kører HTTPS-protokol, da det er umuligt at tilgå din hjemmeside.

De fleste webhotel-udbydere har ganske høj oppetid, heldigvis, så dette er som oftest ikke et problem, men det kan det være hvis du vælger en relativ ny udbyder på markedet. Det er også derfor jeg anbefaler Simply, Dandomain og One.com, da de alle har en oppetid på over 99% af året. På denne måde er du sikret at din hjemmeside næsten altid er online og tilgængelig for dine besøgende.

God support

Hvis du ikke er en supernørd indenfor web- og IT, så er det dejligt at kunne få hjælp og her er supporten til din webhotel-udbyder førstevalget, da det både er gratis og det er de som ved mest, som regel.

God kunde support er ikke en selvfølgelig og mange af de mindre udbydere har eksempelvis meget begrænset åbningstider for kunde support eller lange svar tider, dette kan koste dig penge og være superfrustrerende, for der findes ikke noget værre end når ens hjemmeside ikke er online og aktiv.

Fælles for alle jeg har nævnt tidligere er at de har særdeles god og hurtig support, vælger du eksempelvis One.com, får du mulighed for at kontakte deres kundeservice på chatten 24 timer i døgnet, alle ugens dage.